CUSTOMER SUPPORT - FULD TID



Vi søger en alsidig kollega til vores support-afdeling, hvor vi sammen løser en bred vifte af opgaver.

Vi har hurtigst muligt brug for en ny kollega, der kan trives med opgaver af forskellig karakter, holde hovedet koldt og humøret højt. 


Vi værdsætter hjælpsomhed, systematik og troværdighed.

Du skal kunne trives i et team, der både løser opgaver sammen og hver for sig.

Der vil være tidsrum, hvor du selv skal holde skansen og tidsrum, hvor det summer i rigelige mængder.


OPGAVER:

● Vores primære ”ansigt i telefonen”
● Formidling af kundeordrer og øvrige informationer mellem optikbutikker og agenturgivere
● Opdatering af kollektionskufferter og dokumentation for disse
● Kontinuerlig opdatering af vores forhandlerinformationer
● Opgaver løses hovedsageligt med MS Outlook, Word og Excel, Visma e-conomic, Dropbox og Podio
● Opretholde showroom og øvrige lokaler i god og ordentlig stand
● Ad hoc-opgaver – herunder diverse indkøb og servicering af besøgende


DIG:

● Du er team-player
● Du er imødekommende og venlig
● Du er systematisk og serviceminded af natur
● Du har alsidig erfaring med kontorarbejde
● Du kan arbejde selvstændigt
● Du taler og skriver engelsk sikkert og er generelt ikke ”sprog-forskrækket”
● Du har en vis logistisk og økonomisk forståelse
● Du er hjælpsom ved events og med praktiske gøremål
● Du ønsker at arbejde i en mindre virksomhed



ALIVESTYLE:

● Vi er et agenturhus, der repræsenterer en række etablerede og velrenommerede brille- og solbrillebrands
● Vi tilstræber langvarige partnerskaber med vore forhandlere og agenturgivere
● Vi bor til leje i nyrenoverede lokaler på Tirsbæk Gods i Bredballe, Vejle Øst
● Vi er et team med et godt mix af erfaringer og aldersgrupper
● Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel



Du kan finde flere oplysninger om firmaet på vores hjemmeside www.alivestyle.dk.

Send os gerne din ansøgning med CV og relevante bilag til laila@alivestyle.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale på vores domicil ved Tirsbæk Gods, Vejle Ø.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.